FAQ for vikarer
Nyttige informationer om vagtønsker, løn, kørsel og sygdom findes under FAQ for vikarer.
Som vikar hos Bestcare, så bestemmer du selv, hvornår du gerne vil arbejde. Du logger ind i vores vagtsystem: HER hvor du vælger, om du ønsker at stå til rådighed dag, aften eller nat. Du kan godt vælge at stå til rådighed for mere end ét tidspunkt, så kan du eks. arbejde både dag og aften, så klikker du på begge muligheder. Hvis du har nogle faste ugedage, hvor du har mulighed for at arbejde, så kan du også blot informere os herom pr. mail: kontakt@bestcare.dk ell. pr. telefon 71 969 969, så vil vi sørge for at registrere det for dig.
Husk at have telefonen tændt de dage, hvor du har stillet dig til rådighed for at kunne tage en vagt.
Vi har selvfølgelig forståelse for, hvis du alligevel skulle blive forhindret i at tage en vagt. Hvis det er tilfældet, så vil vi meget gerne, at du meddeler os herom hurtigst muligt. Herved sikrer vi, at vi kan tilbyde vagten til en anden. Dermed har mulighed for alligevel at kunne imødekomme vores kunders behov. Den letteste måde at oprette eller ændre i sine vagtønsker er ved at logge ind i Vikarprogrammet.
Bestilte vagter kan fra kundens side aflyses indtil 4 timer før vagtens begyndelse. Aflyses vagten senere end 4 timer før vagtens begyndelse, eller forkortes vagtens længde efter fremmøde, så vil vores vikar blive aflønnet for det timetal, som kunden oprindeligt havde bestilt. Er vikaren selv indforstået med at vagten forkortes, så aflønnes vikaren kun for de timer, hvor vikaren har arbejdet.
Som vikar hos Bestcare får du udbetalt din løn hver 14. dag. Du vil blive afregnet ud fra de timer, du har godkendt i tidsregistreringen i Vikarprogrammet 3 uger bagud, og ind til fredagen en uge tilbage. Eks.: Du får udbetalt løn for perioden 21.08 – 06.09.19. Disse timer skal du have indsendt senest fredag 06.09.19, for at få dem udbetalt fredag 13.09.19. Se Vejledning tidsregistrering.
Bestcare har overenskomst med KA Pleje, og følger overenskomsten mellem KA Pleje og FOA.
Læs overenskomsten
Der ydes kørselsgodtgørelse fra egen bopæl til det anviste arbejdssted tur/retur fratrukket 30 km, jævnfør overenskomsten. Læs om satsen for kørselsgodtgørelse her.
Der ydes dog kun godtgørelse for max. 100 km. i alt pr. vagt, idet de evt. ekstra km er nogle, som du selv kan fratrække på din selvangivelse. Du skal sørge for at skrive den fulde kørsel (fra din egen bopæl til det anviste arbejdssted tur/retur) på timesedlen! Har du kørt i egen bil for arbejdsstedet, så skal du huske at anføre antal km i den rubrik, hvor der står ”Kørsel for arbejdssted i egen bil”.
Er du sendt ud som vikar for Bestcare, og skal parkere din bil et sted, hvor der er påbudt brug af p-skive. Her er det vigtigt, at du sørger for at stille p-skiven eller benytter p-kort, som du evt. har modtaget fra arbejdsstedet, så du undgår, at få parkeringsbøder.
Kører du for stærkt i arbejdsstedets biler, og vi modtager et bødeforelæg, så vil du blive opkrævet dette beløb via din løn. Dette gør sig også gældende ift. parkeringsbøder. For at undgå dette vil vi opfordre dig til at følge parkerings- og kørselsregler, så du undgår bøder.